Oplev Dania

Seværdigheder

Som Danmarks eneste privatejede landsby med en utrolig smuk beliggenhed ud til Danmarks længste og smukkeste fjord byder Dania på seværdigheder, man sjældent hører om.

Således ligger den meget lille fjordfiskerhavn Skarodde i gåafstand fra Motel Dania. Upåagtet som på forfatter Hans Kirks tid, da han fra et af skurene på havnen for mere end 80 år siden skrev de berømte bøger "Fiskerne" i 1928, indspillet som TV-serie i 1977 og solgt over det meste af Europa. Senere fulgte fra samme skur "Daglejerne". Periodens mest betydende bøger, efterfulgt af "Skyggespil".
Mere end 30 romaner udgik fra Hans Kirks hånd.

Integreret i Motel Dania anvendes Danmarks bedst bevarede cement ringovn som opholdsstue. Ringovne var en vigtig del af datidens cementproduktion.

Den gamle Rosernes by, Mariager, ligger i en afstand på ca. 7 kilometer fra Motel Dania. Fra Mariager er der i sæsonen mulighed for at se Dania fra fjordside, nemlig med "Svanen", der afgår fra Mariager Havn. Danmarks Saltcenter ligger i Mariager.

Bag Motel Dania findes en gammel smedie, hvor man hver mandag kan opleve det gamle smedehåndværk. Specielle opgaver kan bestilles og udføres på gammeldags måde.

I gåafstand fra Motel Dania finder man det rekreative område "Den gamle kridtgrav". Med sit specielle udtryk har den været baggrund for filmoptagelser. Fredede orkideer vokser i kridtgraven og på skråningerne, der med deres sammensætning giver grobund for en særlig plantevækst.